Artikler

Buddhas Knogle &  Guds Anker

Om Shari og Jin

Det gamle Indiske sanskrit-ord Shari-ra: er betegnelsen for Buddhas knogler efter kremation. I Japan er dette blevet til ordet Shari-kan ( i daglig tale: Shari  ), som betyder ”Buddha`s knogler”.  Dette er betegnelsen for de blottede stamme – og roddele, der kan fremkomme på træer efter storme, lynnedslag o. lign.

   Især i bjergegne og på udsatte steder, ser man ofte træer af nålefamilien med f.eks. en udgået stub der rager op over trækronen, eller med døde grene eller grenspidser, som tidens tand har afbarket og poleret, så de står som smukke sølvhvide silhuetter.

   Sikkert udledt af forestillingen om Buddhas hvile i det Guddommelige, kaldes disse afbarkede spidser, stubbe og grene for Ikarijin (i forkortet form: Jin), som betyder ”Guds Anker”.                                    

Jin & Shari, fremstår nok mest dekorativt på stedsegrønne træer, men når vi arbejder med Bonsai-design, kan det udover det dekorative, være et snildt alternativ at lave jins, hvor f.eks. et træ har for mange eller for lange grene: herved undgår man en masse unaturlige beskæringssår, eller hvor et træ er for kraftigt i toppen, og vi gerne vil styrke de underliggende grene.

Jin kan stort set laves hele året, men barken slipper bedst i sommerhalvåret. Man kan forme jins med Bonsaitråd, eller man kan lade grenene tørre en anelse (ca. 3 uger) efter afbarkningen, hvorefter de kan formes ved varme-behandling, f.eks. med en fyrfadslighter eller en miniature-brænder. Når den halvtørre gren opvarmes, er det let at bukke den, i den ønskede retning. Undlader man efterfølgende, at fjerne al sodsværten, giver dette blot et yderligere præg af alder. Løvet kan beskyttes med stanniol under processen.

Shari bør kun laves i perioden april/maj – sidst i august, og aldrig på nyopgravede træer. Laver man Shari sidst på sommeren, bør man have en rimelig vinterbeskyttelse.

En skarp hobbykniv er nødvendig, til at afgrænse det ønskede område med, så der ikke slipper mere bark end tilsigtet, og det er ligeledes vigtigt at pensle sårkanterne med sårsalve: derved undgår man, at dele af barken omkring såret dør. For at løsne barken på grene og grenstumper, kan man bruge Jin-tang  eller fladtang. De gamle Kinesere foretrak træer med natur – skabte jins, eller hjalp dem lidt på vej, ved at pode ”lav” på de ønskede grene: Efter nogle år kunne barken derefter nulres af med fingrene.

For at opnå den grålige nuance på Jin & Shari, som giver det præg af alder, som vi ønsker: bruger vi Svovlkalk, også kaldet Jinmiddel eller Limesulfat. Dette smøres på de afbarkede områder med en pensel eller en vatpind, og har udover den afblegende virkning, konserverende egenskaber. Da svovlkalk er skadeligt for træet, dersom det trænger ind under barken i koncentreret form, er der hermed en yderligere grund til at pensle sår – kanterne med sårsalve, og evt. lade dem hele i ca. 2 – 4 uger, inden denne behandling foretages.